De Anbragtes Vilkårs anbefalinger

Den 18. og 19. januar 2020 afholdt De Anbragtes Vilkår topmøde. Her deltog mere end 100 tidligere anbragte.


Ud fra årets tema om at "Alle anbragte skal have en voksen, de kan stole på" blev der over en weekend delt erfaringer, perspektiver og ønsker. Inputs'ne fra alle de fremmødte, tidligere anbragte har udmøntet sig i en bred vifte af anbefalinger til anbringelsesområdet.

Disse anbefalinger er efterfølgende kvalificeret af vores Ekspertgruppe af nuværende anbragte.

Scroll ned over siden og mød anbefalingerne en efter en, eller klik på de forskellige ikoner nedenfor for at hoppe direkte til de anbefalinger, der knytter sig konkret dertil.

Du kan også læse og downloade de samlede anbefalinger som PDF her.

§50 - Når et barn møder systemet

Mange anbragte børn og unge kender ikke deres rettigheder eller muligheder for at få støtte. Derfor anbefaler De Anbragtes Vilkår at: 
 

  1. Barnet skal have et obligatorisk møde med en professionel bisidder før afgørelsesmødet, når §50-mødet skal munde ud i en foranstaltning. Det sker igen når barnet bliver 12, 15 og 17 år, hvor der indtræder nye regler og rettigheder for barnet. På mødet kan bisidder oplyse barnet om sine rettigheder og tilbyde at kunne følge med barnet videre i forløbet med kommunen. Barnet kan naturligvis sige nej tak. Men på denne måde har barnet i hvert fald muligheden. Du kan lære mere om bisidder her.
     

  2. Der er en generel opgave i, at alle de voksne der er omkring barnet, skal blive bedre til at oplyse barnet om sine rettigheder. Det kan være alt lige fra samtaler om det i anbringelseshjemmet til en ny type foldere, visitkort med Børnetelefonens nummer eller andet.
     

  3. Anbragte børn og unge har en kommunikationsvej, hvis de oplever, at sagsbehandler ikke lytter til, hvad de siger, eller hvis de oplever at få forkert hjælp. I dag oplever mange anbragte at "sidde fast", hvis sagsbehandler ikke lytter eller forstår dem. Barnet skal have en nem og tydelig vej til at bede om en alternativ vurdering.

På Topmødet 2020 talte Verne Pedersen, Næstformand hos Socialpædagogerne, Mette With Hagensen, daværende Formand for Børnerådet og Helle Støve, Børne- og familiechef i Favrskov kommune og netværksformand i Børne- og kulturchefforeningen, om vigtigheden af at børn og unge kender deres rettigheder.

 

Myndighed har en afgørende rolle

Under et anbringelsesforløb er myndighederne bindeleddet mellem de mange voksne, der spiller en rolle i barnets liv. Særligt i forhold til det biologiske hjem, anbringelseshjemmet og skolen. 

Det er også myndighed, der sidder med indstillingen, eller endda afgørelsen, omkring de vigtigste beslutninger i barnets liv.

Myndighed spiller altså en afgørende rolle og der er derfor brug for, at gøre endnu mere for at få den rolle i spil bedst muligt.

Brug pilene til læse vores anbefalinger i forhold til myndighed.

 

Første gang jeg blev tvangsfjernet, havde jeg ingen voksen at stole på. Hvis nogen havde været der, havde jeg måske haft større tiltro til voksne fra skolen og kommunen

 

– tidligere anbragte og deltager på Topmødet 2020

Handleplaner

Handleplaner udgør skelettet af indsatserne på anbringelsesområdet. Som det centrale styringsredskab sætter det retning for indsatsen, koordinerer samarbejdet mellem aktørerne og former derigennem barnets møde med systemet. Men både nuværende og tidligere anbragte peger på, at handleplanen og den tilhørende skriftlige dokumentation er en svær størrelse af flere årsager:

  • Handleplanen har et stort problemfokus 

  • Handleplanen har et individuelt fokus på barnet og det er barnet der skal udvikle sig 

  • Handleplanen skal altid have mål, dvs. anbragte børns barndom kan få karakter af et udviklingsprojekt

  • Handleplanens målopbygning med SMARTe mål forudsætter en linearitet, som livet ikke afspejler

De Anbragtes Vilkår ønsker derfor, at der skabes en ny måde at opbygge og udarbejde handleplaner på. De nye handleplaner skal ikke have mål for barnets udvikling, men mål for hvordan de fagprofessionelle kan hjælpe barnet til at møde betingelserne for et godt børneliv. Barnet skal møde et trygt og relevant anbringelseshjem, kunne opretholde en meningsfuld relation til sin familie, være en del af sociale fællesskaber, have reel mulighed for at tage en uddannelse, samt modtage faglig, kompetent udredning og behandling til de udfordringer, der eventuelt måtte kræve det. Der skal altså ses meget mere på barrierer og kontekst, end på barnet alene. 

Det fordrer også en ny måde at arbejde med handleplaner på, hvor handleplanen sætter en retning, udfører og definerer mål for indsatsen og hvor barnets ønsker og behov står centralt. Der skal skelnes tydeligt mellem hverdag og de overordnede støttemål. Ambitionen er, at alle anbragte børn og unge skal møde betingelserne for et godt børneliv. 

De Anbragtes Vilkår har i samarbejde med tidligere anbragte og en forskergruppe identificeret og systematiseret de udfordringer, der er ved den nuværende måde at tænke handleplaner på, og har herfra udarbejdet et forslag til fremtidens handleplaner. Du kan læse forslaget her.

 

D. 23. juni 2020 afholdt De Anbragtes Vilkår et dialogmøde med politikere, fagprofessionelle, ankestyrelsen og fonde. Du kan læse vores referat af drøftelserne her.

Handleplaner er
som ens tilsynsrapport 

– og så er man bare spændt på, hvor mange K3’er man har...

-– Tidligere anbragt

 
20200118_135232.jpg

Vil du vide mere om de

erfaringer, man har gjort med

peer-støtte i psykiatrien kan du læse her. Det er et andet område og der vil skulle ske en oversættelse og udvikling af indsatsen, men erfaringerne er vigtige og præciserer, hvad det betyder:

Peer-partnerskabets generelle introduktion

Sundhedsstyrelsens

videnskatalog fra 2019

 

Peer støtte

Peerstøtte – i dette tilfælde støtte fra tidligere anbragte - rummer et stort potentiale for at gøre en positiv forskel for mennesker i udsatte positioner. Der er efterhånden mange gode erfaringer fra voksenpsykiatrien med brugen af peers som både mentorer og som medarbejdere.
 

Derfor anbefaler De Anbragtes Vilkår at:

  1. Der afsættes midler af til et projekt, der kan undersøge potentialet i at arbejde med peers på anbringelsesområdet. Her kan tidligere anbragte unge være støttepersoner for nuværende anbragte børn og unge efter inspiration fra voksenpsykiatrien, og måske endda ansættes som peer-medarbejdere på døgntilbud, ligesom peers måske kan gøre en positiv forskel i forhold til børneinddragelse hos de sociale tilsyn. En sådan indsats vil kræve et ambitiøst projekt, der investerer i udvikling af relevant uddannelse og understøttelse til peer-medarbejderne, ligesom man har gjort på voksenområdet

 
 

Invester i det gode match mellem barn og anbringelsessted

Det rette match mellem et anbragt barn og anbringelseshjem er et vigtigt element, for at kunne opleve tryghed i sit hjem og møde betingelserne for et godt børneliv. På topmødet blev det tydeligt, at der med fordel kan investeres i at skabe en bedre overgang ind i anbringelsen. Når vi kører et barn i dagtilbud på almenområdet er der et stort fokus på at skabe de gode overgange og opmærksomhed ind i den potentielle skadelige virkning et tab af tryghedspersoner kan have på et barn. Vi ønsker at samme opmærksomhed lægges ind over anbringelsen.

De Anbragtes Vilkårs anbefaling lyder derfor således:

  1. Implementér et nyt trin i anbringelsesproceseen, der har fokus på det gode match og herefter skabe så nænsom en overgang som muligt. Sagsbehandlere og pædagoger fra døgntilbud eller plejeforældre skal sammen udvikle en proces for den ultimative indkøring. Det kan være at barnet f.eks. kan få billeder og præsentation af stedet og de voksne barnet skal bo hos forud for anbringelse, mens besøg på stedet inden anbringelse bør være obligatorisk - ikke mindst for at barnet får mulighed for at præsentere sig selv og møde de nye mennesker i barnets liv. Når kommunen ved, at et barn eller en ung skal anbringes, bør barnets sagsbehandler(e) desuden undersøge, om der er noget, der kan være barnets tryghedsperson gennem forløbet. Det er en ret for barnet i dag, men er sjældent gældende i praksis.

    Som et led i den gode indkøring kan man med fordel også arbejde med, om man kan blive bedre til at invitere barnets potentielle tryghedspersoner ind. Det er afgørende, at skabe en tilpas langsom proces, så barnet og familien kan følge med og der kan være en bæredygtig anbringelse på plads når barnet anbringes. Ofte bliver selve anbringelsesprocessen meget hurtig og det gør selve anbringelsen sværere end nødvendigt og er potentielt skadelig. Selvsagt skal barnets sikkerhed altid vægte højest, når processen planlægges.

     

 

En fjerdedel af børn, der bliver fjernet som spæde, oplever 1-3 skift, før de når skolealderen

Danmarks Statistik
for Jyllands-Posten,
29. februar 2020

Systemet skal have bedre fleksibilitet for at forebygge skift

Der kan være gode grunde til, at et anbragt barn skal flytte – enten fra sin plejefamilie, et nyt døgntilbud eller skole. Desværre oplever vi alt for ofte, at flytninger handler om andre faktorer end barnets tarv. Tal fra Danmarks Statistik viser, at en fjerdedel af børn som bliver fjernet som spæde, oplever 1-3 skift, før de når skolealderen. Skiftene stiger i frekvens, jo ældre børnene er, når de anbringes. Vi ved, at skift er skadelige for barnets mulighed for tilknytning, for at blive en del af et fællesskab og for barnets følelse af tryghed.
 

Derfor anbefaler De Anbragtes Vilkår at:
 

  1. Social- og imdemrigsministeriet iværksætter en undersøgelse, som fokuserer på at sikre flere stabile og bæredygtige anbringelser, herunder:
    – Muligheden for topartsgodkendelser ifm. flytning: Man bør sikre, at flytning er sidste udvej. Det kan ske ved at stille krav om en grundig redegørelse for årsagerne til flytning, som dokumenterer, at alle muligheder er afsøgt. En ekstern aktør bør gennemgå redegørelsen og vurdere, om der kan gøres noget for, at barnet kan blive, såfremt det ikke drejer sig om personkrænkende forhold mod barnet i anbringelseshjemmet.
    – Hvordan vi sikrer den rigtige type anbringelse – første gang: For mange børn flytter rundt i forskellige typer anbringelse. Hvordan sikrer vi en bæredygtig anbringelse – fra start? Det kræver gennemsyn af beslutningsgangene ifm. anbringelse, herunder hvem som træffer beslutningen, og hvordan man tværfagligt sikrer de rette udredningskompetencer. Undersøgelsen bør også adressere mulige økonomiske incitamenter for hjemgivelse.
    – Om skillelinjen ved det 12. år, hvor barnet bliver part i egen sag, er for sent. Der kan blive truffet store beslutninger i et anbragt barns liv, men i dag er det først ved det 12. år, at barnet bliver part og dermed f.eks. kan klage til Ankestyrelsen. Det bør derfor undersøges, om denne skillelinje er hensigtsmæssig, og hvorvidt en mere gradvis tildeling af rettigheder kunne styrke barnets oplevelse af medindflydelse i eget liv.

På Topmødet talte De Anbragtes Vilkår med en række politikere og fagproffessionelle om, at anbragte børn og unge skal kunne regne med noget; at anbragte børn skal kunne slå rod, hvis de skal kunne vokse. I videoen møder du Mette With Hagensen, daværende Formand for Børnerådet, Verne Pedersen, Næstformand hos Socialpædagogerne, Camilla Fabricius, Socialordfører i Socialdemokratiet, Tine Vesterby, Familie- og rådgivningschef i Gladsaxe Kommune, Karina Adsbøl, Socialordfører i Dansk Folkeparti og Trine Torp, Socialordfører i SF.
Nedenfor kan du læse vores anbefalinger til anbringelseshjemmene.

Anbringelseshjemmet

Anbringelseshjemmet spiller naturligt en hovedrolle i barnets liv. Det er her, barnet kan slå rod og vokse, hvis det møder de rette betingelser.

 

Et godt anbringelseshjem, hvor barnet møder voksne, det kan stole på, kan være afgørende for en positiv udvikling. Det bør samtidig være et hjem, hvor barnet får mulighed for at forstå sig selv som andet end sin anbringelse. 

Brug pilene til at læse vores anbefalinger knyttet til anbringelseshjemmet

 
 

1

Skole

Mange anbragte børn oplever udfordringer med deres skolegang. Skolevægring, skoleskift og perioder uden skolegang er særligt udtalte. Mange anbragte børn og unge har et mere kompliceret liv, der i perioder kan gøre det svært at koncentrere sig som skole. Desværre kan det i nogle tilfælde tolkes som faglige udfordringer.

Resultatet er desværre, at kun ca. halvdelen af anbragte børn og unge i Danmark færdiggør folkeskolen med afgangsprøve. Af dem har kun 23% en ungdomsuddannelse seks år efter 9. klasse.

Det er et problem, da vi ved, at skolegang er en afgørende beskyttelsesfaktor i anbragte børn og unges liv.

Brug pilene til at læse vores anbefalinger.

1

Udsatte Børn - Nøgletal 2020, KL, 2020

Kåre var min primærlærer. Han var god til at lytte og jeg vidste altid, at han ville mig det bedste. Han hjalp mig i skolen og efter skole. Jeg var også tit hjemme hos ham. Kåre gav mig meget støtte. Jeg taler stadig med Kåre i dag.

 

– tidligere anbragt og deltager på Topmødet 2020

Det biologiske hjem

De biologiske forældre er, på godt og ondt, meget afgørende i et anbragt barns liv. Børn er ofte meget loyale over for deres forældre og mange anbragte unge vender hjem igen efter anbringelsen. Derudover er dét at have en relation til sine forældre en vigtig kilde til selvforståelse og identitetsdannelse. Det er vigtigt at forstå, hvor man kommer fra, hvordan man ligner sine forældre mv. Det er vigtigt i forhold til at forstå sig selv - men også for at arbejde med sig selv. Endelig vil en konflikt med forældrene eller manglende opbakning fra forældrene ofte være en stress- og bekymringsfaktor i et anbragt barns liv.

 

Derfor er forældresamarbejdet vigtigt.

Anbragte børn og unge oplever alt for ofte, at der ikke er hjælp og støtte i forhold til relationen til det biologiske ophav. Men et godt samarbejde mellem sagsbehandler, anbringelseshjem og forældre øger barnets mulighed for at opleve stabilitet og tryghed i sin anbringelse.


De Anbragtes Vilkår anbefaler at:

 

  1. Kommunen skal sikre, at arbejdet med familien fortsætter under anbringelsen, så de voksne får hjælp til at træde ind i rollen som forældre til et anbragt barn. der er konflikt mellem familie og anbringelseshjem, bør det være et pejlemærke, at støtten til barnet øges, da barnet risikerer at blive klemt i midten. Herunder:

    • Kommunen skal i samarbejde med anbringelseshjemmet se på, forældrene kan få en konfliktnedtrappende kommunikationskanal med kommunen. Når mange forældre vælger at anke deres sag kontinuerligt, kan det være fordi, de oplever det som den eneste handlemulighed. Der skal være andre handlemuligheder, da konflikter er forstyrrende for barnet og er uhensigtsmæssigt for samarbejdet

    • Kommunerne skal tilbyde særligt plejeforældre bedre støtte til samarbejdet med det biologiske hjem, som er komplekst og til tider svært

 

  1. Kommunerne skal give hjælp og støtte til samvær med de biologiske forældre, det bliver meningsfuldt. Hvis barnet giver udtryk at samværet ikke er rart, må de øvrige voksne omkring barnet undersøge hvorfor og finde nye muligheder samværet. Samtidig skal det altid være okay for et barn at sige nej til samvær.
     

  2. Sagsbehandler og anbringelseshjem skal være undersøgende i forhold til at etablere bedre og mere fleksible muligheder for samvær, så det biologiske ophav kan spille den bedst mulige rolle givet omstændighederne. I dag er det i alt for høj grad et "alt-eller-intet"-valg for anbragte børn og unge, når det handler om samvær med deres forældre.
     

  3. Ved hjemgivelse skal kommunen sikre, at der er tilstrækkelig støtte til både barn og familie, så livet som familie kan komme godt i gang igen.

 

Vil du vide mere om Socialtilsynet?
Gå til Socialstyrelsens hjemmeside
her.

Tilsyn

Alt for mange anbragte børn og unge oplever ensomhed og føler ikke, at de har en tryg relation til en voksen. Derfor anbefaler De Anbragtes Vilkår at Socialtilsynets kvalitetsmodel opdateres, således at der spørges ind til og måles på:

- Om barnet oplever at have en tryghedsperson/ betydningsfuld relation i sin hverdag. Hvis ikke, skal der udarbejdes en plan for at få det

Derudover bør følgende også mere systematisk følges op på i tilsynsarbejdet:

- Hvordan anbringelseshjemmet arbejder med identitetsdannelse og selvforståelse. Herunder særligt fokus på relationer, rollemodeller og aktiviteter i et ikke-proffessionelt setup.

- Hvordan der arbejdes med at fastholde og udvikle barnets netværk og fællesskaber udenfor anbringelsesstedet

- Hvordan anbringelseshjemmet samarbejder med barnets skole i en ansvarspåtagende forældrerolle
 

 
 

Fritidsliv

Sport og fritidsaktiviteter er vigtige for at give anbragte børn og unge et ikke-betalt netværk, da stærke relationer er vigtige veje til at få en uddannelse og til at styrke trivsel. Anbragte børn og unge skal have muligheder for og støtte til at udvikle en selvforståelse og identitet, der er lige så mangfoldig som andre børn og unges.

Adgangen til fælleskaber og det vigtige samarbejde mellem anbringelseshjemmet, civilsamfundet og foreningslivet er et vigtigt tema. Alligevel er der her kun en overordnet anbefaling, fordi det i mindre grad blev berørt på vores topmøder i 2020. Vi ved, at fællesskaber for anbragte børn uden for anbringelseshjemmet er en mangelvare i  dag,  men  afgørende  for  at  anbragte børn og unge kan få et bæredygtigt netværk, opdage styrker og få vigtige kompetencer. Det at have venner, få interesser og være en del af ungdomskultur uden for anbringelseshjemmet, er afgørende for at kunne finde vej i uddannelsessystemet. Det er et emne, der nogle steder er i fokus i kommunerne, men også noget der med fordel kan arbejdes meget mere strategisk med - gerne i projektsammenhæng.

Derfor anbefaler De Anbragtes Vilkår at:

 

  1. Foreninger, kommuner og anbringeleshjemmet sammen finder nye veje til at støtte et anbragt barn eller ung i at bygge bro til sport og fritid. De voksne, som barnet stoler på, skal kunne blive sammen med barnet til fritidsakitiviteten.

Efterværn

I gennemsnit flytter danske unge hjemmefra, når de er 21 år. For anbragte unge sker det ofte, når de fylder 18, selvom de - modsat andre danske unge - ofte ikke har et stabilt netværk at trække på i overgangen til voksenlivet og for mange kun lige har færdiggjort folkeskolen og måske ikke endnu er kommet igang med en ungdomsuddannelse.

Det betyder, at overgangen ofte er forbundet med store udfordringer. Mange anbragte unge mister derfor desværre fodfæste og lever herefter et liv på kanten af samfundet uden job, uddannelse, bolig og stabile relationer. For nogen i en permanent tilstand.

De Anbragtes Vilkår har derfor en række anbefalinger i relation til efterværn og overgangen til voksenlivet.

Brug pilene til at læse nærmere.

De Anbragtes Vilkår har henover sommeren 2020 været med i Policy Lab, der har udviklet en række anbefalinger til en nytænkning af efterværn.

Du kan læse anbefalingerne her.

 

Mit fodboldhold gav mig et fællesskab, hvor jeg fik et sted, hvor jeg følte, at jeg hørte til.

 

– tidligere anbragt og deltager på Topmødet 2020

 

I videoen taler Trine Torp, Tine Vesterby Sørensen, Familie- og rådgivningschef i Gladsaxe Kommune, Ditte Brøndum, Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening og Camilla Damgaard, Programchef i Egmont Fonden om vigtigheden i at inddrage nuværende og tidligere anbragtes erfaringer i designet af fremtidens anbringelsesområde.

Brug anbragte børn og unges erfaringer til at gøre området klogere

I dag evaluerer kommunerne ikke systematisk den enkelte anbringelse med barnet eller den unge selv. Dermed går vigtig viden, der kunne benyttes til at forbedre anbringelsesområdet tabt.

De Anbragtes Vilkår anbefaler derfor at:

  1. Alle tilbydes en evalueringssamtale med f.eks. familiechefen, når anbringelsen ophører. Viden fra disse samtaler fungerer som feedback til kommunens fagpersoner, således at området løbende opkvalificeres.

De Anbragtes Vilkår

Hejrevej 43

2400 København NV

CVR: 34774080

  • Hvid Facebook ikon
  • Hvid Twitter ikon
  • Hvid LinkedIn ikon
  • Hvid Instagram Icon

Kontakt os

Sekretariatsleder

Inger Winther Johannsen

+45 22710625
inger@deanbragtesvilkar.dk 

Bestyrelsesformand

David Adrian Pedersen

+45 24623929
formand@deanbragtesvilkar.dk 

Kommunikationskoordinator

Christina Gottschalck Bloch

+45 28104739
christina@deanbragtesvilkar.dk 

© 2020 by De Anbragtes Vilkår

Proudly created with Wix.com