Flaskehalsen peger på DIG!
- Tak, for at donere din pant!
I efteråret 2021 afvikles et indsamlingsprojekt mellem De Anbragtes Vilkår, Dansk Retursystem og Københavns Professionshøjskole campus Frederiksberg.

Her kan studerende på Københavns Professionshøjskole campus Frederiksberg donere deres pant til De Anbragtes Vilkår, ved at smide deres tomme dåser og flasker i en af de opstillede pantkasser. Al pant går til foreningens arbejde for et bedre og styrket anbringelsesområde.
 

Sandt eller falsk?

Rundt på Københavns Professionshøjskole campus Frederiksberg findes en række oplysende og informerende statistikker om anbringelsesområdet.

Nogle er sande; andre har vi pillet lidt ved.

Gættede du rigtigt?

Se alle de rigtige statistikker herunder.

IMG_1662_edited.jpg

FALSK

Faktisk er tallet endnu højere!

For hele 40 % af nuværende anbragte gælder, at én eller begge forældre også har anbringelesbaggrund.
(Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2015).

I dag oplever alt for få forældre til anbragte børn og unge, at få hjælp efter anbringelse.
De står derfor tilbage uden støtte og hjælp og dermed mindre mulighed for at udvikle sig i forældrerollen. Alt for ofte ser vi, at dette også har indvirkning på den næste generation.

Du kan læse De Anbragtes Vilkårs anbefalinger til indsatsen i det biologiske hjem her.

Forældre anb._PNG.png

SANDT

Tallet har i øvrigt været nogenlunde stabilt de seneste år og ligget mellem 24 % og 23 %.
(Udsatte Børn, Nøgletal 2020, KL, 2020).

Det er et problem, da vi ved, at skolegang er en afgørende beskyttelsesfaktor i anbragte børn og unges liv. Derfor er der brug for et øget fokus på og krav fra kommunerne om at støtte tidligere anbragte igennem en ungdomsuddannelse.

Du kan læse mere om De Anbragtes Vilkårs anbefalinger til skoleområdet her.

Uddannelse_PNG.png

SANDT

Det betyder altså, at hver 3. hjemløse mellem 18-29 år er tidligere anbragt.
Unge hjemløse, der er tidligere anbragte, er blandt de mest udsatte unge hjemløse. De har et lavere uddannelsesniveau, svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og er oftere i stofmisbrugsbehandling end andre hjemløse unge.
(Vive, Bikubenfonden, Helsefonden, 2020: Hjemløshed i ungdommen).

I gennemsnit flytter danske unge hjemmefra, når de er 21 år. For anbragte unge sker det ofte, når de fylder 18 år, selvom de – modsat andre danske unge – ofte ikke har et stabilt netværk at trække på i overgangen. Det betyder, at overgangen til voksenlivet ofte er forbundet med store udfordringer. De mister fodfæste og lever liv på kanten af samfundet uden job, uddannelse, bolig og stabile relationer.

Du kan læse De Anbragtes Vilkårs anbefalinger til efterværn, der kan være med til at sikre en god overgang til voksenlivet her.

Hjemløshed_PNG.png

FALSK
 

Det er faktisk snarere hver 3.

Hele 39 % af anbragte mellem 11-17 år har således haft minimum 3. forskellige sagsbehandlere i perioden 2016-2018 (Anbragte børn og unges trivsel, Rambøll Management, 2018).

 

For at kunne træffe de rigtige beslutninger i barnets liv, skal det sikres, at sagsbehandler kender barnet godt nok. Den utryghed, som nogle anbragte børn og unge oplever, bunder netop ofte i den midlertidighed, det videnstab og manglende afklaring det skaber, når ens sagsbehandler skifter job, bliver sygemeldt eller på anden vis forsvinder. Skift i sagsbehandler er en stor udfordring, fordi det er sagsbehandleren, der har det samlede overblik over barnets sag og som bærer ansvaret for at træffe de rette beslutninger for barnets liv.

Du kan læse De Anbragtes Vilkårs anbefalinger til myndighed her.

Sagsbehandler_PNG.png

Vil du gøre en forskel?

Giv en donation eller meld dig ind i De Anbragtes Vilkår.

Ved at give en donation eller være fast medlem af De Anbragtes Vilkår er du med til at gøre en forskel for nogle af samfundets mest udsatte børn og unge.

I De Anbragtes Vilkår arbejder vi for og med nuværende og tidligere anbragte, ved at give dem en stemme i samfundet.