Hvad er en anbringelse?

I Danmark er næsten 14.000 børn og unge anbragt udenfor hjemmet og bor således ikke sammen med sine biologiske forældre. Det svarer til ca. 1 % af alle børn og unge i Danmark.

På denne side kan du få et generelt overblik over, hvad det vil sige at være anbragt. Du kan bl.a. finde svar på, hvorfor nogle børn bliver anbragt og bor væk fra deres forældre, hvor man så bor henne og hvad der sker, når man fylder 18 år.

Er du nysgerrig på, hvad De Anbragtes Vilkår har af anbefalinger, til at styrke anbringelsesområdet, kan du kigge her.

13.600

børn og unge

er anbragt

i Danmark

Jeg blev anbragt første gang som 2årig, fordi min mor var meget syg og ikke selv kunne passe min søster og mig. Selvom jeg i mange år var et forvirret og temperamentsfuldt barn, kan jeg i dag se, at min anbringelse hjalp mig til at tro mere på mig selv.

- Alexander, er i dag 26 år

Hvorfor bliver nogle børn og unge anbragt?

Der kan være mange grunde til at børn og unge bliver anbragt.

Nogen gange skyldes det udfordringer hos forældrene og nogen gange skyldes det, at børnene har behov for særlig støtte. Det kan også være en kombination.

Fælles er, at barnet ikke trives i hjemmet og at det vurderes at være  bedst, at man ikke bor fast hos sine forældre.

Hvor er man anbragt?

Når man er anbragt, bor man ikke sammen med sine forældre. I stedet for bor man eksempelvis i plejefamilie eller på døgninstitution. Der findes mange forskellige måder at blive anbragt på. De mest almindelige kan du læse om nedenfor, ved at køre musen henover.

8.559

er anbragt i plejefamilie

2.233

er anbragt på på døgn-institution

2.770

er i andre

former for anbringelse

Plejefamilie
Døgninstitution
Opholdssted
Netværksanbringelse
Hvordan bliver man anbragt?

Underretninger og den børnefaglige undersøgelse (§50)

 

En underretning er, når en borger eller en fagperson fortæller kommunen, at han/hun er bekymret for et barns trivsel. Det kan fx være en nabo eller en fra skolen. Kommunerne modtager hvert år mange underretninger. Ved hver underretning, skal det vurderes, om der er grundlag for at iværksætte akutte foranstaltninger til støtte for barnet. Sker det, iværksættes en børnefaglig undersøgelse. Det er også det, man ofte kalder §50, med henvisning til den paragraf den ligger under i Serviceloven. Formålet for en børnefaglig undersøgelse er at kortlægge forældrenes og barnets behov for støtte i hverdagen. Selve undersøgelsen sker bl.a. gennem samtale med psykologer. Hvis barnet er 12 år, har det ret til egen advokat i sagen. Man har derudover altid ret til en bisidder. Du kan læse mere om, hvad en bisidder er her.

Konklusionen på den børnefaglige undersøgelse kan fx være at familien som samlet hele, skal have støtte i hjemmet, at der skal iværksættes foranstaltninger der støtter i forhold til barnets skolegang eller noget helt tredje. I særlige tilfælde kan en anbringelse udenfor hjemmet vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning for barnet.

Du kan læse vores anbefalinger til den børnefaglige undersøgelse samt hvordan vi mener, der skal øget fokus på børns rettigheder her.

Med eller uden samtykke?

Når et barn skal anbringes, sker det enten med eller uden samtykke fra barnets forældre. De fleste anbringelser i Danmark sker med samtykke - altså hvor forældrene er enige i anbringelsen.

Men nogen gange sker en anbringelse uden samtykke. Det er også dét, der kaldes tvangsanbringelse. Her er forældrene altså ikke enige i, at en anbringelse er det bedste for barnet.

Ca. 14% af anbragte børn og unge  i Danmark er tvangsanbragte.

Eksempler på mål

i en handleplan

Et handleplansmål kan fx være

"at hjælpe barnet til styrke sine færdigheder i et skolefag"

eller

"at hjælpe barnet med værktøjer og rammer til at håndtere vrede"

Hvad er en handleplan?
En handleplan er det redskab, kommunnen bruger til at koordinere og beskrive indsatsen til et anbragt barn. Der bør eksempelvis fremstå, hvorfor barnet/den unge er anbragt, og hvad der skal arbejdes med under anbringelsen for at understøtte barnets/den unges udvikling og trivsel.
Kommunen har pligt til at udarbejde handleplanen.
Det er vigtigt at handleplanen inddrager det anbragte barn selv og, for så vidt det er hensigtsmæssigt, også de biologiske forældre. Sådan sikres det nemlig bedst, at alle omkring barnet/den unge arbejder hen imod de samme fælles mål.
Det er kommunernes ansvar, at udlevere relevante dele af handleplanen til det sted, hvor barnet eller den unge er anbragt.
Vil du blive klogere på, hvordan De Anbragtes Vilkår mener, at arbejdet med handleplaner bør ændres og styrkes videre fra 1. generation af handleplaner, kan du klikke her.
Hvad er et tilsyn?
 
Når et barn er anbragt udenfor hjemmet, har kommunen pligt til at føre tilsyn. Det er for at sikre at forholdene for barnet, lever op til dét. Vurderingen tager udgangspunkt i kvalitetsmodel udarbejdet af Socialstyrelsen og tilsynene.
Indenfor anbringelsesområdet findes der to slags tilsyn.
  • Det driftsorienterede tilsyn (det sociale tilsyn)
    Har fokus på rammerne hos anbringelsesstedet og skal foretages minimum én gang årligt og skal følge op på, om forudsætningerne for den generelle godkendelse af anbringelsesstedet fortsat er til stede. Om det enkelte anbringelsessteds pædagogiske rammer og metoder, fortsat gør anbringelsesstedet i stand til at opfylde de anbragte børns behov, ligesom tilsynet har fokus på anbringelsesstedets økonomi, kompetencer og ledelse.


    Det driftsorienterede tilsyn omfatter ikke konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunale plejefamilier samt netværksplejefamilier og unge, der er anbragt på egne værelser. I disse tilfælde er barnet eller den unge alene omfattet af det personrettede tilsyn jf. nedenfor.

  • Det personrettede tilsyn
    Har fokus på det enkeltes barn hvor kommunen skal følge op på, om den hjælp, der er iværksat, fortsat er relevant hos barnet, om anbringelsesstedet behandler det anbragte barn hensigtsmæssigt og at barnet trives og udvikler sig positivt. Det personrettede tilsyn skal som udgangspunkt bl.a. bestå af en samtale med barnet, der så vidt muligt gennemføres uden tilstedeværelse af personer fra anbringelsesstedet, uanset om barnet er anbragt i en plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution.

    Det personrettede tilsyn skal foretages minimum to gange årligt og gælder uanset, hvilken type anbringelsessted barnet eller den unge er anbragt på. Det er barnets sagsbehandler der foretager det personrettede tilsyn.
Du kan læse vores anbefalinger til at udvikle en bedre tilsynsmodel her.

Hvilke tilsyn er der?

Der findes to tilsyn, der skal udføres

i forhold til en anbringelse:

  • Socialtilsynet (driftstilsyn)

  • Det personrettede tilsyn

Du kan læse mere om tilsyn på Social- Indenrigsministeriets hjemmeside her.

Du kan læse om Socialtilsynet her.

Har du oplysninger om bekymrende forhold i en plejefamilie eller på et døgntilbud, kan du henvende dig anonymt til Socialtilsynet.

Det er vigtigt, du får fat i det rigtige tilsyn, i forhold til hvor plejefamilien eller døgntilbuddet hører til.

Du kan læse mere og se en oversigt over de 5 regionale  socialtilsyn og ville områder de dækker her.

Whistleblower

Ankestyrelsen kan behandle og undersøge sager om børn og unge, der er anbragt. I praksis undersøges det, om kommunen lever op til de regler, der gælder på området. De fleste af de sager, Ankestyrelsen behandler, er klager fra forældre over, at deres kommune har anbragt deres børn uden for hjemmet uden samtykke fra forældrene - altså tvangsanbringelser.

Hvad er Ankestyrelsen?

Man kan klage til Ankestyrelsen
 
Når kommunen træffer afgørelse om, at anbringe et barn udenfor hjemmet, kan man klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Det er kun sagens parter, der kan klage over afgørelsen. Sagens parter er
 
  • den eller dem, der har forældremynidgheden
     
  • barnet selv, hvis han/hun er over 12 år
     
  • den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, men som afgørelsen drejer sig om
Ser anbragte børn og unge deres biologiske familie?

De fleste anbragte børn og unge ser deres biologiske familier. Dog er det meget forskelligt i hvilket omfang. Når et anbragt barn ses med sine biologiske forældre og/ eller søskende, kalder man det ofte for samvær.

Det er kommunens pligt at sørge for, at man som anbragt barn eller ung kan fastholde kontakten og forbindelsen med de biologiske forældre, søskende og netværk.

Kommunen beslutter hvor, hvornår og hvor længe samvær kan finde sted. Det kan varierer en del, hvor nogle anbragte børn har samvær med sin biologiske familie i deres hjem hver weekend, hvor andre anbragte børn får besøg af sine forældre og/ eller søskende, der hvor de selv bor - altså fx hos plejefamilien eller på døgninstitutionen.

Selvom kommunen har opgaven med at fastsætte og regulere samvær og kontakt, skal de dog altid have fokus på barnets behov. Det vil sige, at kommunen skal lægge særligt vægt på barnets synspunkt om samværet og formålet med anbringelsen. Det er altid barnets ret at bestemme samvær og kontakt - ikke forældrenes.

I nogle få tilfælde vurderes det at være bedst for barnet, at have overvåget samvær, afbrudt samvær, anonymisering af opholdssted og kontrol af brev-, mail- eller telefonkontakt.

I praksis betyder det at have overvåget samvær, at en repræsentant fra kommunen er med under samværet.

Afgørelser om særlige forhold for samvær træffes oftest for en periode af gangen.

Særlige aftaler om samvær

Hvad sker der når man fylder 18?

Ligesom for alle andre unge gælder det, at når man som anbragt ung fylder 18, bliver man myndig.

Mange anbragte unge oplever i dag, at de straks når de fylder 18, skal flytte for sig selv og stå på egne ben.

Der findes dog også en række hjælpe- og støttemuligheder til den unge anbragte, der fylder 18.

Tildeling af efterværn

Kort fortalt, er efterværn, hvis kommunen hjælper eller støtter dig med fx økonomi eller en kontakatperson, efter du er fyldt 18 år. I relation til anbringelsesområdet, er efterværn for unge i udsatte positioner der ikke har de samme muligheder som deres jævnaldrene ikke-anbragte, som har haft en kontaktperson eller har været anbragt udenfor hjemmet før de fyldte 18 år, og som har brug for støtte for at sikre en god overgang til voksenlivet. Efterværn er en fællesbetegnelse, der dækker over forskellige typer af støtte. Man kan få efterværn til og med det fyldte 22. år.

Det er ikke alle tidligere anbragte, der er i efterværn. Det er derimod noget man søger om og altså får tildelt af kommunen.

 

Du kan læse om de mest anvendte støttende foranstaltninger i efterværn nedenfor.

Du kan læse vores anbefalinger til et styrket efterværn her.

Genetablering af efterværn

Der kan være forskellige grunde til at efterværn ikke iværksættes, når den unge fylder 18. Den unge kan dog søge efterværn senere (frem til det 23. år). 

Efterværn kan således blive tildelt eller (gen)etableret hvis

  • den unge fortryder at have afvist støtte tidligere og behovet fortsat er til stede,
     

  • den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller
     

  • støtte er ophørt, men behovet for støtte opstår igen, fx hvis den unge kommer ud for en krise eller andre forhold som påvirker den unges livssituation.

Økonomisk støtte til etablering

Har man været anbragt udenfor hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan søge om økonomisk hjælp til fx møbler eller indskud til en bolig.

Tildeling af støtte/ kontaktperson

Tildeling af støtte/ kontaktperson betyder at den tidligere anbragte har en fast voksenkontakt, der kan yde rådgivning, vejledning og støtte. 

Udslusning

Udslusning er, når man fx for mulighed for at blive boende på sit døgntilbud eller i sin plejefamilie efter man er blevet 18.

Udslusning kan også være muligheden for at bo i hybel, der er en slags ungdomsbolig.

Ovenstående information er indhentet fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen, Social- og Indenrigsministeriet.

De Anbragtes Vilkår

Hejrevej 43

2400 København NV

  • Hvid Facebook ikon
  • Hvid Twitter ikon
  • Hvid LinkedIn ikon
  • Hvid Instagram Icon

Kontakt os

Sekretariatsleder

Inger Winther Johannsen

+45 22710625
inger@deanbragtesvilkar.dk 

Bestyrelsesformand

David Adrian Pedersen

+45 24623929
formand@deanbragtesvilkar.dk 

Kommunikationskoordinator

Christina Gottschalck Bloch

+45 28104739
christina@deanbragtesvilkar.dk 

© 2020 by De Anbragtes Vilkår

Proudly created with Wix.com