Invitation til

generalforsamling 2021

Lørdag d. 24. april, kl. 10.00 - 14.00

iniviterer De Anbragtes Vilkår til generalforsamling 2021

Sted: Generalforsamlingen afholdes digitalt

Generalforsamlingen er foreningens øverste ledelse. Det er her vi evaluerer året der gik og i fællesskab sætter den overordnede retning for foreningen.

Kære medlem, vi håber rigtig meget på at se dig!

Invitationen går til dig som medlem, til at deltage i generalforsamlingen.
Bemærk, at kun medlemmer med anbringelsesbaggrund der har stemmeret – dvs. såkaldte ordinære medlemmer. Derudover skal du have været medlem af foreningen i mere end 3 måneder for at have stemmeret.

For at give os de bedste muligheder for at planlægge dagen godt vil vi sætte stor pris på at du tilmelder dig i så god tid som muligt. Det gør du ved at sende en mail til christina@deanbragtesvilkar.dk.

Uanset er du nødt til at sende en mail for at få tilsendt link til det digitale møderum. Hvis du har stemmeret vil du også her modtage et password til at deltage i relevante afstemninger. Det kan du gøre frem til dagen.

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at sende en mail eller ringe på 22 71 06 25.

 

Vel mødt!

Du kan læse mere om årets generalforsamling i De Anbragtes Vilkår nedenfor.

Dagsorden
 

  1. Valg af dirigent og referent

  2. Fremlæggelse af beretning

  3. Forelæggelse af årsregnskab

  4. Indkomne forslag
    Forslag skal sendes senest 31/3 2021*

  5. Vedtagelse af strategi og planer for det kommende år

  6. Fastsættelse af kontingent

  7. Vedtagelse af næste års budget

  8. Valg af medlemmer til bestyrelse (læs mere nedenfor)

  9. Eventuelt

* Du kan stille forslag til dagsordenen, send os dem senest 31/3. Der er en fejl i vores vedtægter, så ifølge dem skal forslag være i hænde 6 uger før, men det er forud varsling af generalforsamlingen. Derfor har vi rykket fristen til ca. 4 uger før så I som medlemmer har en fair chance for at stille forslag.

Ønsker du at præge foreningens overordnede
og strategiske udvikling?


– Så skal du stille op til bestyrelsen…

Har du lyst til at stille op og dermed beslutte og præge foreningens udvikling, skal du sende en mail til foreningens administration på Inger@deanbragtesvilkar.dk
 

Du kan melde dit kandidatur helt frem til generalforsamling. Vi beder dig medsende en kort præsentation. Vi har medsendt en skabelon du kan bruge. Du har modtaget en skabelon med din mail-invitation. Hvis du har mistet den, kan du rekvirere en ny ved at sende os en mail.

De kandidater der melder deres kandidatur inden torsdag d. 8/4 2021 vil få sendt deres opstillingsmateriale ud sammen med dagsorden. Kandidater der melder det senere vil blive eftersendt.

Vi skal konstituere en ny næstformand på det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Hvis du ønsker også at stille op til denne post skulle du blive valgt ind, skal det annonceres sammen med dit kandidatur.

På selve dagen vil der være en yderligere præsentation af dig, der stiller op, og din motivation for at arbejde i og præge foreningen.

 

Herefter vil der være en valghandling, hvor medlemsgruppen der er mødt op skal stemme anonymt.

Er der flere opstillede, end pladser i bestyrelsen, vil dem, der får flest stemmer træde ind i bestyrelsen. Hvor mange, der stemmer på hvem, bliver ikke offentliggjort - kun hvem, der kommer ind i bestyrelsen.

Nedenfor kan du læse nærmere om de forskellige roller i bestyrelsen.

Bestyrelsesmedlemmer vælges ind for 2 år

 

I år skal der i bestyrelsen desuden konstitueres en næstformand blandt bestyrelsens medlemmer. Det sker på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

 

Følgende pladser er på valg:

Leika Fuglsang - genopstiller

Steffen Fjordside - genopstiller

Ditte Specht – genopstiller

Pernille Busted – genopstiller ikke

Der er 4 bestyrelsespladser på valg til generalforsamlingen i år:

Rollen som bestyrelsesformand

Som bestyrelsesformand er du foreningens øverste ledelsesmæssige ansvarlige for driften og udviklingen. Dit arbejde består af en blanding af ledelsesbeslutninger, kommunikation og fagligt udviklingsarbejde i projektgrupper og sekretariatet. Du tegner foreningen som talsperson og sætter det overordnede faglige fokus. Du støttes i af sekretariatet, der leder og koordinerer den daglige administration. Arbejdet som formand er en blanding af lønnet arbejde og frivilligt arbejde.

Formandsarbejdets rammer og ansvar indebærer at

 

  • man har det øverste ansvar for foreningen og er dens øverste beslutningstager

  • man arbejder mellem 15-30 timer om ugen i en blanding mellem lønnet og frivilligt arbejde

  • ens arbejdstid er meget fleksibel, hvor aktivitet i foreningen og pludselige opgaver kan kræve hurtig opmærksomhed og reaktion, og hvor kommunikation med sekretariatet i dag- og aftentimer er normal rytme. Videre kan det være nødvendigt at træde til ved sene pressehenvendelser, der ønsker mediedækning tidligt næste morgen

  • man er foreningens talsperson, lægger den kommunikative linje om fagområdet og godkender og kommenterer produkter, der udarbejdes af sekretariatet

  • man håndterer den politiske dialog, deltager i debatter, holder oplæg for netværk, faggrupper og politisk departement

  • man holder møde med sekretariatet hver 14. dag, hvor der tages beslutninger om projekter og aktiviteter i administrationen

  • man sidder med i netværk og følgegrupper til udviklingsprojekter, hvor foreningens samlede viden repræsenteres

  • man forbereder bestyrelsesmøder, generalforsamling og er bestyrelsens bindeled til driften mellem bestyrelsesmøder

Rollen som næstformand

Som næstformand er du en del af foreningens øverste faglige og organisatoriske ledelse. Dit arbejde ligner meget formandens, hvor du tegner foreningen og udviklingens retning. Du arbejder sammen med formanden og sekretariatet, om foreningens udvikling og ledelse, hvor du er med til at drøfte og beslutte foreningens retning og større beslutninger.

Du repræsenterer, sammen med formanden, foreningen i netværk, alliancer, oplæg, debatter, følgegrupper og medieoptræden. Konkret hvilke opgaver næstformanden skal have og hvordan formandskabet ønsker at indrette deres samarbejde, aftales på baggrund af kompetencer og ønsker efter konstitueringen.

 

Næstformandens opgaver og ansvar indebærer at

 

  • man holder formandsmøde med sekretariatet hver 14. dag, hvor større beslutninger om den daglige ledelse og administration træffes

  • man justerer og kommenterer produkter, der udarbejdes af sekretariatet

  • man sidder med i netværk og følgegrupper til udviklingsprojekter, hvor foreningens samlede viden repræsenteres

  • man forbereder bestyrelsesmøder, generalforsamling og er bestyrelsens bindeled til driften mellem bestyrelsesmøder

  • man er talsperson for foreningen ved mediehenvendelse, debat og udviklingsprojekter, og holder oplæg for netværk, faggrupper og politisk departement. Det er ikke et krav at man skal i pressen hvis man ikke er tryg ved det

Hvad betyder det for ens daglige arbejde?

  • man arbejder mellem 10-15 timer om ugen i en blanding af lønnet arbejde og frivilligt arbejde

  • ens arbejdstid er meget fleksibel. Der kan være aktivitet i foreningen og pludselige opgaver der kræver hurtig opmærksomhed og reaktion, derfor er kommunikation med sekretariatet i dag- og aftentimer normal rytme. Videre kan det være nødvendigt at træde til ved sene pressehenvendelser, der ønsker mediedækning tidligt næste morgen. Formandskabet bakkes dog op af 1-2 talspersoner fra bestyrelsen der også kan træde til.

Skulle formanden afstå sin post før valg, er det naturligt at næstformanden træder til som foreningens formand, indtil en ny generalforsamling er afholdt hvor valg af formand afholdes.

Rollen som bestyrelsesmedlem

Bestyrelsen i De Anbragtes Vilkår er foreningens rammesættende myndighed og beslutningstager. I bestyrelsen arbejdes der hovedsageligt med at tage beslutninger om foreningens overordnede organisatoriske rammer, som økonomi, vedtægter og strategiske spørgsmål.

Bestyrelsen har ansvaret for foreningens drift, økonomi og udvikling og er ansvarlig for om fx budgettet der er lagt i overensstemmelse med foreningens ambitioner, mens den også godkender forslag til hvad for projekter foreningen skal arbejde med og hvad de skal have fokus på. Et arbejdsspørgsmål i bestyrelsen kunne fx være, om vi skal udvide vores organisationens fysiske tilstedeværelse også til fyn og Jylland, om vi skal lægge flere kræfter i at udvikle vores inddragelsesmetode bredere eller om foreningen skal udvikle servicetilbud til sine medlemmer.

I bestyrelsen er det i høj grad typisk arbejde der handler om organisations drift, økonomi og regnskab der arbejdes, mens det sjældnere handler om faglige spørgsmål og foreningens politiske holdninger til anbringelse.

Bestyrelsesarbejdet rammer og ansvar indebærer

 

  • 4 møder om året af 3-4 timers varighed, der afholdes i København. Det er en forudsætning at du kan deltage fysisk i de fleste af møderne. Foreningen betaler selvfølgelig transport og evt. overnatning

  • Deltagelse i generalforsamlingen

  • Ca. 5 timers forberedelse til hvert møde

  • Du er som bestyrelse medansvarlig for foreningens arbejde og økonomi

  • Der er løbende mailkorrespondance i bestyrelsen, ved behov for behandling af emner der ikke kan vente til næste møde. Derfor er det nødvendigt du kan være aktiv på en mailadresse

Fransiska Mannerup, nuværende bestyrelsesmedlem, fortæller om sit arbejde i bestyrelsen:
 

I bestyrelsen hos De Anbragtes Vilkår har jeg været kassér. Jeg så foreningens kontoudtog igennem en gang om ugen for at sikre, at økonomien forblev sund. Det var mig, der stod for at præsentere økonomidelen til bestyrelsesmøderne og generalforsamlingen.

Forud for bestyrelsesmøderne er der som regel en del læsestof at gå igennem. Det kan handle om alt fra fondsmidler og fondsansøgninger, til årshjul og strategi for frivillige eller kommunikation. Jeg prioriterer at være godt forberedt til møderne, idet der er mange punkter, der skal tages stilling til, og der er mange begreber, som kan være udfordrende, hvis man ikke har sat sig ordentligt ind i tingene.

Bestyrelsen er sammensat af kompetente folk med og uden anbringelsesbaggrund. Det giver et solidt samspil på kryds og tværs i erfaringer og perspektiver og som oftest også overlapper, med mulighed for gode dynamikker i debatter, der når omkring anbringelseserfaring, jura, forskning, psykologi, økonomi, organisationsudvikling, hvor emnerne og erfaringerne overlapper, og samlet skaber et bredt beslutningsgrundlag.